Spring til indhold

Kalenderstyring Google kalender

Trilliums klinik har åbent mandag–fredag, generelt i tidsrummet fra kl. 08:30–18:00, men åbningstider kan ændres til variabelt ud fra den enkelte behandler ønsker.

De fleste af Trilliums virksomhedsaftaler ligger mellem kl. 08:30 og 16:00.

Ved opstart som behader i Trillium, får du en Google Kalender tildelt, som bruges til at booke klienter. Som udgangspunkt er du tilgængelig mandag–fredag, men du skal selv registrere lukketider fridage og øvrige aftaler.

Du er ansvarlig for at holde dig ajour med kalenderen. Akutte tider, afbud og ændringer meddeles typisk via SMS – tjek derfor telefonen jævnligt.

LUKKETID
Tryk et sted i kalenderen for at oprette en begivenhed på den relevante dag, skriv dine initialer + “Lukket”, og angiv sluttidspunkt (fx 16:00–16:30). Sørg for, at aftalen registreres i Trilliums kalender, ikke din private.


Lukketid eksempel: Når kontoret ser en registrering som fx “[initialer]: Lukket – 16:00”, ved de, at du ikke er tilgængelig efter dette tidspunkt.

FRI ELLER FERIE
Ved fravær en hel dag eller ved ferie: vælg dato(er) og markér Hele dagen. Skriv dine initialer efterfulgt af "fri" eller "ferie" i tekstfeltet. Husk at lukke kalenderen på helligdage (hvis du vil have fri), ellers kan der komme bookinger.

OPTAGET (noget af dagen)
Hvis du kun er utilgængelig i dele af dagen, markér de relevante timer og skriver initialer +  Optaget.

AFVENTER
Markeringen "Afventer" i din Google Kalender betyder, at kontoret forsøger at booke en aftale på dette tidspunkt. Aftalen er ikke endelig, og du kan derfor frit booke andet – kontoret finder i så fald en ny tid.

BOOKING AF VIRKSOMHEDS AFTALER
Når Trillium sender dig ud til en virksomhed, opretter kontoret en aftale i din kalender med virksomhedsnavn – ved første besøg også adressen.
De fleste virksomheder har online booking i Terapeutbooking; ellers fremgår dagens tidsplan i Google Kalenderen.
Behandlingsdagene på virksomhederne variere i længde. Er du færdig tidligere end din lukketid, kan kontoret booke dig til behandlinger i Trillium, med transporttid taget i betragtning.

TRANSPORTINFORMATION
Det er vigtigt, at du informerer kontoret i god tid, hvis du ikke har bil til rådighed, men i stedet benytter cykel eller offentlig transport. Dette er nødvendigt, så kontoret kan tage højde for transporttiden i planlægningen.
Ved brug af offentlig transport er det behandlerens ansvar selv at tjekke køreplaner og sikre, at transporten passer med dagens opgaver.

BOOKING AF KLIENTER I TRILLIUM
Ved booking af aftaler i Trillium angives klientens navn, telefonnummer samt pris (ved kontant/MobilePay-betaling) eller firmanavn (ved virksomhedskunder, der betaler med klip).
Du er velkommen til selv at booke tider til klienter – opret aftalen i kalenderen på samme måde som beskrevet ovenfor.

TerapeutBooking

De fleste virksomheder bruger Terapeutbooking til booking af behandlinger. Som behandler er du ansvarlig for at tjekke dagens program inden besøg.
Onlinebooking er åben indtil midnat før behandlingsdagen. Kontoret forsøger at fylde eventuelle huller og informerer dig om nye forespørgsler på dagen.
Ønsker du tider lukket, kontakt kontoret – når du er fortrolig med systemet, kan du selv lukke og flytte tider i Terapeutbooking.

KALENDERE
Under fanen Kalendere kan du se de firmaer med online booking, som du er tilknyttet. Mangler et firma, du skal besøge, kontaktes kontoret hvorefter de tilføjes. Vælg Fravælg alle og markér kun det relevante firma for at undgå unødvendige kalendere på skærmen.

OPTAGET ELLER LUKKET
På billede 2 ses et eksempel på en dag hos Centrica. Initialerne i den første bjælke angiver, hvilken behandler der skal ud til firmaet, og efterfølgende felter viser firmaet og klienterne. Hvide felter er ledige tider, stribet felter er pauser.
For pause eller fri opretter du en aftale i kalenderen og angiver Optaget eller Lukket.

AFTALE INFORMATION
Ved klik på en aftale vises detaljer som navn, e-mail, telefonnummer og pris. Ofte står prisen til 0,00, men egenbetaling vil fremgå her. Du kan også se, hvor mange klip patienten har tilbage.

Hvordan skal jeg møde patienten?

Vi tager altid udgangspunkt i klientens behov og situation gennem åbne spørgsmål. Målet er at skabe en tillidsfuld, menneske-til-menneske relation, hvor klienten føler sig inspireret og rådgivet – aldrig presset.

Som ambassadør for Trillium kender du dine kollegers kompetencer og henviser, når det er relevant. Du informerer klienten om de faglige muligheder i Trillium for at sikre den bedste behandling og rådgivning.

God praksis ved behandling

Behandlinger på virksomheder betragtes som forebyggende, da klienten typisk er skadefri. Massage tilbydes af alle behandlere, mens zoneterapi og kranio-sakral terapi henvises til kollegaer med speciale inden for disse områder.

Ved akut skade henvises klienten til en af Trilliums fysioterapeuter:

  1. Klienten bookes til en tid, enten på virksomheden eller i Trillium, til en grundig undersøgelse af skaden.
  2. Ved sundhedsforsikring skal klienten kontakte deres forsikringsselskab for at få den aktiveret. Forsikringspapirer sendes til Trilliums kontor.
  3. Hvis fysioterapi ikke er relevant eller ikke har effekt, afsluttes forløbet, og klienten henvises til egen læge for videre udredning.

Præsenter dig altid med navn, uddannelse og hvad du kan hjælpe med.

Ved massage, spørg om kunden ønsker musik, og i givet fald hvilken type, eller om der skal være stilhed.

Da præferencer for tryk og teknik varierer, skal du løbende afstemme med kunden og tilpasse behandlingen for optimal effekt.

Særligt ved forsikringskunder 

Behandling af forsikringskunder varer 30 minutter som normalt. Ved første behandling er der dog afsat 60 minutter; 45 minutter til anamnese, undersøgelse og behandling og 15 minutter til journalskrivning. Journalen kan skrives, når det passer dig i løbet af dagen. Ved efterfølgende behandlinger afregnes der 30 minutter, da journalarbejdet her er mere begrænset.

Betaling fra klient

KLIPPEKORT
De fleste klienter bruger elektronisk klippekort via booking systemet. Ekstra købte klip kan betales kontant eller med MobilePay – prisen fremgår i Terapeutbooking.

FORSIKRING
Betaler klienten med sin forsikring, vises forsikringsselskabets forkortelse og antal behandlinger på aftalen.

MOBILPAY
Kunden kan betale til Trillium på dette Mobilepay nummer: 72237

KONTANT
Betaler klienten kontant, ligges pengene i kassen i pengeskabet på kontoret. Lig gerne en seddel i pengekassen med beløbet samt kundenavn.

RABAT
Nogle virksomhedskunder har særpriser, som fremgår tydeligt på aftalen.

GAVEKORT
Ved betaling med gavekort noteres klientens og behandlerens navn samt dato på kortet, som ligges på kontoret.

FAKTURA
Ønsker klienten faktura og kvittering, videresendes kontakt oplysninger til kontoret, som sørger for resten.

Oprydning og klargøring til næste patient

LOKALER
Efterlad altid behandlerrummet ryddeligt – både i Trillium og ude hos virksomheder. Skift lagen, påfyld håndklæder, klude, massageolie og håndsprit. Brugt linned afleveres i Trilliums depotrummet.

MATERIALER
Meld til kontoret, hvis materialer mangler på en virksomhed, så næste behandler kan få fyldt op.
Hav altid en taske med ekstra materialer med på virksomheder for en sikkerheds skyld.

HOLD ØJE MED TIDEN
Der er ca. 5 minutters pause mellem behandlingerne. Brug eget ur eller mobil ved virksomhedsbesøg, da vægure ikke altid er tilgængelige.

Udeblivelse af klient

Ved forsinkelse kontakter du klienten. Kan klienten ikke træffes, noteres udeblivelsen i Google Kalenderen (også selv om det er kunde ude på en virksomhed) hvorefter kontoret følger op.

Kategori af smerte

1. Muskuloskeletal (muskel/led) smerte – kendetegn

Lokal smerte (ofte velafgrænset område).

Udløses og lindres typisk ved mekaniske faktorer (bevægelse, tryk, stilling).

Ofte ømhed ved palpation af muskel eller led.

Typisk dunkende, trykkende eller murrende karakter.

Kan variere i intensitet afhængig af belastning.

Udstråling er som regel kortvarig og diffus (fx “stråler lidt ud i armen”).

Eksempel: nakkemyoser, hold i ryggen, skulderimpingement.


2. Nervesmerte
– kendetegn

Udstrålende smerte i et specifikt nerveområde (dermatom).

Ofte skarpt, brændende, elektrisk, stikkende i karakter.

Kan være ledsaget af:

Paræstesier (prikken, snurren, sovende fornemmelse).

Hypæstesi (nedsat følesans).

Motoriske udfald (svaghed i muskulatur).

Forværres ved neurodynamiske tests.

Kan opstå uden tydelig mekanisk årsag eller være disproportional i forhold til belastning.

Eksempel: iskiassmerter, nerverodstryk i nakken, karpaltunnelsyndrom.


3. En huskeregel

Muskel/led: Mekanisk, lokal, palpérbar.

Nerve: Elektrisk, udstrålende, sensoriske/motoriske udfald.

Diagnose

Diagnose- og behandlingsguide til behandlere på arbejdspladsen

Trin 1 – Anamnese (spørg ind til)

Hvornår startede symptomerne?

Er der en tydelig årsag (ulykke, belastning, arbejdsstilling)?

Hvor længe har det varet?

Hvad gør det bedre/værre?

Hvordan påvirker det arbejdet?

Hvilke tanker, bekymringer og forventninger har patienten?

 

Trin 2 – Objektiv undersøgelse

Observation af kropsholdning og bevægemønster

Funktionstest (relevant for arbejdsopgaverne)

Bevægelsesudslag, styrke, kontrol

Palpation, ømhed, spændinger

 

Trin 3 – Kategorisering af patienten


Trin 4 – Planlæg indsats

Akut → kortvarig indsats, hurtig tilbage til funktion

Længerevarende → længere forløb, fokus på træning og adfærd

Vaner/ubehag → rådgivning og forebyggels

Massage greb

Effleurage (strygninger)
Beskrivelse Lange, glidende bevægelser med flad hånd eller fingerspidser.
Formål Opvarmer vævet, øger blodcirkulationen og skaber kontakt til klienten. Ofte brugt i starten og slutningen af en behandling.

Petrissage (æltning)
Beskrivelse Væv løftes, klemmes og æltes mellem hænder eller fingre.
Formål Øger blodcirkulationen, løsner muskelspændinger og forbedrer vævets elasticitet. Anvendes ofte på større muskelgrupper.

Friktion (dybe cirkulære tryk)
Beskrivelse Små, målrettede cirkulære bevægelser med tommelfingre eller fingre.
Formål Kan løsner triggerpunkter og dybe muskelspændinger.

Tapotement (hakning, klapning og trommen)
Beskrivelse Hurtige, rytmiske slag med håndryg, fingerspidser eller kanten af hånden.
Formål Stimulerer nerver og muskler, øger tonus og blodgennemstrømning. Anvendes typisk i sportsmassage.

Vibration
Beskrivelse Rystende eller vibrerende bevægelser med hånden eller fingerspidserne.
Formål Stimulerer nerver og afslapper muskler. Bruges især på spændte eller overaktive områder.

Tværgående friktion (cross-fiber massage)
Beskrivelse Dybe, langsomme bevægelser på tværs af muskelfibrene.
Formål Løsner myoser og bindevæv, bruges ofte ved behandling af sener og ligamenter.

Kompression
Beskrivelse Rytmisk tryk ned i vævet uden at glide over huden.
Formål Øger blodgennemstrømning og vævets modtagelighed for yderligere behandling. Anvendes ofte i sportsmassage og triggerpunktterapi.

Link til massage videoer på Youtube
https://youtube.com/playlist?list=PLhkpZeZ7FOMtNw6RvOzp0a2hcCacytPKY&si=bf6e53E-HG0-YF_U 

Cupping

Oprindeligt brugte man horn fra dyr, siden cupper af bambus og ler, når man udførte cupping. I dag
bruges mest cupper af glas, plastic eller silikone.
Ved brug af varme (ild) skabes der et undertryk i cuppen, hvorved cuppen suger sig fast på huden. I
nyere cupping-metoder bruges en pumpe til at suge luft ud af en ventil i toppen af plasticcuppen, hvorved
der skabes vakuum.

Formål
- Skabe varme i et område for at fremme bevægelsen af blod.
- Opløse stagnationer – og derved fremme cirkulationen af blod.

Cupping bruges oftest til at bevæge og dræne, men kan også bruges til at nære og styrke.
Cupping skaber cirkulation i det pågældende område, og den frie bevægelse af blodet
- hjælper med at afgifte vævet for diverse affaldsstoffer (da cirkulationen i lymfesystemet styrkes).
- lindrer muskelspændinger, hvilket atter fremmer øget flow af blod
- fremmer celleheling.
- blødgør stift bindevæv.
- fremmer dannelsen af nyt (binde-)væv.
- hjælper kroppens blodkar og lymfekar til at danne nye veje.
- mindsker hævelser og smerter.
- kan afhjælpe forskellige lidelser – fx astma, bronkitis, mave-/tarmproblematikker.
- opløser gamle blodstagnationer.
- giver velvære (der frigives oxytocin).
- kan bruges kosmetisk til behandling af cellulitis, rynker, arvæv.
- kan nogle gange sætte gang i forløsning af emotioner.

Som behandlingsform kan cupping minde om massage. Hvor massage har vist sig at øge
blodgennemstrømningen i vævet med 60%, så kan cupping øge cirkulationen med op til 200%! 10-15
min. cupping svarer til 1-2 timers massage!

- Light cupping

Toniserende (styrkende) og stimulerende metode. Cuppen sættes på det samme sted, her bruges 1-2
sug
Metoden benyttes især til, ved børn, ældre, gravide og klienter med
sensitiv hud.

- Medium cupping
Metoden bevæger blod og lymfe kraftigere end ved light cupping. Cuppen sættes på det samme sted,
her bruges 2-4 sug.
Den mest almindelige cupping-metode til klienter med relativt kraftig Qi.
Kan benyttes til voksne og børn over 7 år til behandling af stagnationer.

- Strong cupping

Meget drænende metode. Det er vigtigt, at klienten har tilstrækkelig med Qi. Cuppen sættes på det
samme sted, her bruges 4+ sug, alt efter hvad der føles godt for klienten.
Benyttes til varmetilstande invasion af ydre patogener, alle former for
problemer i bevægeapparatet.

- Moving cupping
Kraftigt drænende metode. Det er vigtigt, at klienten har tilstrækkelig med Qi.
Ved denne teknik flyttes/trækkes cuppen rundt på huden, hvorved bindevævet så at sige masseres,
så affaldsstoffer bliver sat i cirkulation. Metoden påvirker lymfesystemet kraftigt og er effektivt til
detox af affaldsstoffer og akkumulationer i vævet. Bruges ved varmetilstande og stagnationer.
Behandlingen kan gøre ret ondt, når det stive væv bliver løsnet!

- Light – medium – strong moving cupping
Moving cupping kan dog tilpasses, så behandlingen bliver mindre voldsom. Ved mildere sug, er
effekten mere stimulerende fremfor drænende. Ved light moving cupping gøres sugene mindre
kraftige og udføres evt. i kortere tid.

- Trigger point cupping
Ofte stimuleres et triggerpunkt med tryk for at lindre spænding og smerte. Ved cupping bliver punktet
derimod løftet, og et kraftigt sug med cup kan have samme effekt som et tryk.
Godt til behandling af stagnation af Qi og blod dybt i vævet.

Vær opmærksom på
- Blodudtrædninger: røde/lilla mærker, hvor cupperne har siddet. Efter et par dage vil
mærkerne aftage, og skifte farve til blå, gul og brun. Mærkerne vil typisk være synlige 10-14 dage efter
behandling.
Informér klienten herom allerede inden behandlingen. Vis evt. foto af, hvordan det måske vil
komme til at se ud – klienterne bliver ofte overraskede, selvom de har fået det at vide forinden.

- Risiko for væskeblærer
De er ikke farlige, men kan være generende for klienten. Går der hul på blærerne er hygiejne og
forbinding/plaster ekstra vigtig for at undgå eventuel infektion!
Væskeblærerne er tegn på Fugt-tilstand.

- Svimmelhed, kvalme, sveden og anden utilpashed
Når Qi og Blod kommer i bevægelse, kan effekten være ganske voldsom, også ret hurtigt.
Opstår der utilpashed mens cupperne er på, så fjern dem med det samme. Lad klienten ligge
ned eller sætte sig langsomt op. Bed klienten trække vejret roligt og dybt. Indtag af vand kan
nogle gange lindrer.

- Badning.
Vent 3-4 timer efter behandlingen med at gå i bad, så porerne har tid til at lukke sig.
- Drik vand.Informér klienten om at drikke godt med vand efter behandlingen – det kan lindre
ubehag og hjælpe affaldsstoffer ud af kroppen. Især vigtigt ved ældre mennesker.
- Alkohol og kaffe belaster kroppens proces med at rense og rydde op!!
- Tilpas mæthed. Det er en god idé, at klienten ikke får behandling på hverken tom mave eller
er propmæt, da begge dele kan skabe utilpashed under behandlingen.
- Klientens urin kan efter behandlingen være mørkere og lugte kraftigere end vanligt pga.
udskillelse af affaldsstoffer.

Kontraindikationer

- Skadet hud: Sår, rifter, (sol-)forbrændt hud, tynd/sensitiv hud såsom strålebehandlet hud.
- Hævelse/inflammation som følge af forstuvning eller forstrækning.
Når hævelsen er aftaget (efter 24-48timer), vil let cupping kunne bruges til at skabe cirkulation
og derved fremme heling i området – behandl evt. nær det skadede område.
- Åreknuder.
- Store (forhøjede) modermærker.
- Cancer (better safe than sorry).
- Blødersygdomme – risiko for utilsigtet blødning og voldsomme blå mærker.
- Nyresygdomme – ved nedsat nyrefunktion kan kroppen have svært ved at udskille
affaldsstoffer.
- Gravide. Udfør kun let-medium cupping på gravide, og aldrig på maven, lænden eller sacrum.
- Ammende. Vær obs. på, at cupping kan være med til at frigive affaldsstoffer til blodbanen og
også ende i modermælken. Undgå kraftige cupping-metoder.

- Vær særlig obs.
ved behandling af klienter med diabetes, klienter på blodfortyndende
medicin, børn, ældre over 60-70år og andre, der af forskellige årsager er sensitive eller har
underskudsubalancer.

Ældre og børn har generelt mere sensitiv hud, og blærer kan lettere opstå. Når stagnationer opløses
og heling skal ske kræver det en vis mængde Qi og Blod. Mangler der Qi og Blod kan klienten få det
værre, hvis behandlingen bevæger for meget. Denne gruppe klienter kan have brug for ekstra hvile
efter behandling.

Link til Cupping videoer:
https://youtube.com/playlist?list=PLhkpZeZ7FOMtlhqOWmDz-OzR-x0z3yFiW&si=WmtVEk1WxdyXisj4

Links til playlister

Her er nogle links til forskellige playlister som kan bruges i forbindelse med behandling.